Høringssvar fra Vordingborg Idrætsråd vedr. budgetmateriale 2021-2024

Kære Vordingborg kommune.

 

Den 26. august modtog Vordingborg idrætsråd Vordingborg kommunes link til budgetmateriale 2021-2024 der er i høring og fristen for høring torsdag den 10. september 2020 kl. 12.00

Vi finder det betænkeligt at materialet udsendes sent, og den korte tid til indsendelse af høringssvar levner ikke meget tid til forberedelse i en så vigtig en sag.

Efter gennemlæsning af budgetforslaget, må Vordingborg idrætsråd konkludere, at såfremt budgetforslaget bliver politisk godkendt, som forslået af Vordingborg kommunes administration, vil budgetforslaget få negative konsekvenser for idrætsforeningerne i Vordingborg kommune.

 

Vordingborg idrætsråd har derfor besluttet, at anke de forslåede besparelser på idrætsområdet i Vordingborg kommune, og fremsender herved et høringssvar imod de omfattende besparelser, der efter idrætsrådet opfattelse, vil ramme idrætslivet i Vordingborg kommune uhensigtsmæssigt hårdt. Efter vores opfattelse strider det imod alle tidligere udmeldinger og hensigtserklæringer fra politikerne i Vordingborg kommune om at styrke fællesskab, sundhed, idrætsliv og ikke mindst sammenhængskraften i Vordingborg kommunes foreningsliv.

 

Vordingborg idrætsråd kan ikke umiddelbart se, hvorledes bl.a. kommunen, folketinget og danske idrætsforeninger (DIF – DGI) vision ned navnet ”Bevæg dig for livet” og seneste projekt om en aktivering medborger 55-65 år (Nordea puljen) af skal kunne virkeliggøres, hvis de forslåede besparelser på idrætsforeninger og faciliteter bliver gennemført.

Overordnet vision i ”bevæg dig for livet” er, at 75 procent af danskerne i 2025 skal dyrke idræt, og 50 procent af befolkningen inden for samme periode skal dyrke idræt i en forening.

 

I seneste rapport fra DIF om kommunernes rammer og vilkår for idræt indtager Vordingborg kommune en bundplacering (nr. 89) i forhold til de andre kommuner i landet. Hvis yderligere stramninger på idrætslivet fortsætter, vil vi inden længe indtage en sidste plads i denne rapport. DIF udarbejder en ny rapport lige inden kommunalvalget næste gang, hvilket gør at vi nu har chancen for at forbedre kommunens placering i denne rapport.

 

Vi vil også henlede opmærksomheden på de foreslåede anlægs ønsker som efterfølgende vil afføde store  driftudgifter, hvorfor de vil presse de i forvejen pressede driftudgifter.

 

Vordingborg idrætsråd vil på grundlag af ovenstående fremsendte budgetforslag, anmode Vordingborg kommunen, om at genoverveje de påtænkte besparelser på idrætslivet.

 

Vordingborg idrætsråd stiller sig gerne til rådighed for nærmere drøftelser vedr. besparelser på idrætsområdet, samt mulighed for deltagelse i fora med henblik på at forbedre forholdene for idrætslivet i Vordingborg kommune

 

Stærkest når vi står sammen

 

Venlig hilsen

Bestyrelsen

Vordingborg idrætsråd.